Hvad er hårsækmider?
Det er en hudparasit af midefamilien, som henregnes til spindlergruppen (leddyr), der er repræsenteret ved to typer, der opholder sig på mennesket: Menneskehårsækmiden (Demodex folliculorum) og den korte hårsækmide (Demodex brevis). Det er meget små mider, som befinder sig tæt på talgkirtelansamlinger, og som også lever i hårsække. Menneskehårsækmiden når en længde på 0,28-0,40 mm, og den korte hårsækmide 0,25-0,28 mm. Begge typer er karakteriseret ved en aflang kropsform, med fire par korte ben anbragt i kroppens forende, med hvilke den er særdeles effektiv til at gribe fat i hvad den ønsker, og som gør det muligt for den at bevæge sig og fastholde sig på hudoverfladen. Kroppens bagende er smallere, og sluttes med en typisk ringagtig bagkrop. Hunmiderne er normalt mindre end hannerne, og lever i omkring to måneder. Hunmiderne lever i fire måneder, og i den periode kan de lægge over 20 æg.
Hårsækmidens udvikling tager fra 18 til 25 dage. Den befrugtede hun lægger omkring 24 æg, hvorfra der udklækkes larver. Larverne udvikler sig til nymfer, der ligner de voksne eksemplarer, men kun har 3 par ben. I sidste fase udvikler de sig til voksne eksemplarer, med et fuldt udviklet antal ben og evnen til at forplante sig. I forhold til andre mikroorganismer kan hårsæklarverne bevæge sig forholdsvis hurtigt – gennemsnitligt 16 cm. I døgnet, hvormed de sagtens kan bevæge sig rundt på hele kroppen. Demodex miden ernærer sig primært af udsondringer fra kirtler, blodplasma og også af kropsceller (epitler). I modsætning til fnatmider borer de ikke kanaler i huden eller suger blod, så den svie de fremkalder, føles ikke så kraftigt. Et af de karakteristiske symptomer er en følelse af en let kilden på huden, hvilket fremkaldes af hårsækmiderne, som bevæger sig. Miderne griber fast i huden, hvor den forreste del af kroppen er begravet i vævet, mens resten af kroppen står ud fra hudoverfladen. Adskillige eksemplarer er i stand til at komme ind i en hårsæk, og når de bevæger sig, kan de føre til mekanisk beskadigelse eller bevægelse af hårrodden, hvilket kan ændre vokseretningen, eller føre til at håret falder helt af. Deres foretrukne fodringstid er om natten, da disse parasitter har en lav tolerance overfor dagslys.
Hos mennesker fremkalder hårsækmiderne hudsygdomme, som mere præcist betegnes demodicose. Det er et syndrom af hudændringer med kløende eller sviende pletter, bumser og eksantem (hududslæt), med muligt ekssudat (væskeudskillelse). Ændringerne forefindes primært på ansigtet, skuldre og halsen, men kan nogen gange omfatte hele kroppen. Sygdommen kan også vise sig ved lokal rødmen på huden, hvilket er forbundet med udvidelse af hårsækkene eller betændelsestilstande. Der er mulighed for, at huden tørrer ud, hvilket øger ubehaget for den angrebne person. Disse ændringer har som regel karakter af akne, hvilket gør at de klassificeres som sådan af lægen. Desværre er der mange læger, som ikke er i stand til at hjælpe den syge, på trods af en korrekt diagnose, og de indskrænker sig til at udskrive antibiotika eller forskellige typer creme og salve, som ikke bekæmper hårsækmiderne; i værste fald udskriver lægen præparater med steroider, som kan forstærke problemet.
Hvordan ser hårsækmider ud?
Hvor lever hårsækmider?
Som nævnt ovenfor, kan hårsækmider leve på alle områder på kroppen, hvor der befinder sig hårrødder og talgkirtler. De optræder imidlertid hyppigst på ansigtsområdet, særligt omkring næsen, på panden, hagen og kinderne. I disse områder er der optimale betingelser for at miderne kan leve, indtage næring, og formere sig, samtidigt med at de har den bedste temperatur til at udvikle sig under. Hårsækmider tager ligeledes hyppigt bopæl i hårsække i hovedbunden, øjenbryn eller øjenvipper, hvilket i sidnævnte tilfælde kan føre til betændelse i øjenlågeskanterne. Det er en særdeles byrdefuld lidelse, der viser sig ved kløen, svien, bindehindebetændelse i øjet, med følgende udflåd med gullig farve, samt tørre øjne der ofte er ledsaget af en følelse af et fremmedlegeme eller sandkorn i øjet. Et hyppigt tegn på at hårsækmiderne formerer sig i dette område, er et forøget tab af øjenvipper eller ændring af vokseretningen. Betændelse i øjenlågeskanterne kræver øjeblikkelig behandling, for at sygdommen ikke breder sig! Ligesom det er tilfældet ved hudændringer, varer behandlingen flere måneder.
Hårsækmider overføres primært gennem gensidig kontakt mellem mennesker, som allerede har dem, og som eksempelvis anvender fælles håndklæder, sengetøj eller befinder sig i lokaler, hvor hårsækmiderne er til stede. Når en ny person får kontakt med denne mide, sætter den sig fast i den sunde hud og lever af talgkirtler ved hårsække. Imidlertid formerer parasitterne sig ikke nødvendigvis, og sygdommen behøver ikke bredde sig, såfremt der ikke er de nødvendige betingelser, herunder nedsat modstandsdygtighed. I henhold til statistikker findes demodex-miden sig på mindst 9 ud af 10 personer, og er en del at den mikroverden, som omgiver os, og det ville være meget vanskeligt at eliminere dem fuldstændigt. Forebyggelse er den bedste beskyttelse mod miderne, og indbefatter daglig anvendelse af sæbe (fx Tan Geili eller Manzhitang), som bekæmper hårsækmiderne og regulerer udskillelsen af talg. Man kan også anvende Manting spray til at fjerne hårsækmider fra sengetøj, polstrede møbler, madrasser samt til at spraye det område, de lever i.
Midens levealder forlænges sammen med en stigende temperatur i den omgivelser. Hårsækmidens udvikling fremmes mest ved en temperatur på omkring 37°C, men formindsket aktivitet ses allerede ved en temperatur omkring 45°C. Temperaturer over 54°C er dødelige for hårsækmiden.
Hvorfor reagerer huden på tilstedeværelsen af hårsækmider?
Når den er død opløses hårsækmidens krop, og overgår til flydende tilstand, hvilket blandt andet gør, at bakterien Bacillus oleronius frigøres på huden. Hårsækmiderne med deres udsondringer og kroppe i forstøvet tilstand irriterer hudens kemiske struktur og medfører allergiske reaktioner, og bakterierne er med til at fremkalde betændelsestilstande. De første hudændringer kan observeres, og med tiden kan de forstærkes betydeligt, og fremkalde en række andre symptomer, herunder rosacea.
Sygdomssymptomer
Til de typiske sygdomssymptomer hører:
- Udslæt, akne, rosacea, knopper, og rødmende og væskende eksantem,
- Furunkler, sårbelagt
- Ødem/ opsvulmninger omkring hudændringer
- Kløen og/ eller svien på huden
- En følelse af at det kilder (hårsækmider som bevæger sig)
- Afskalling af overhud (keratinisering)
- Afskalling af overhud/ tør hud
- Betændelse i hårsækkene
- Hår, øjenvipper og øjenbryn falder af
- Blokering af talgkirtlerne
- Opståen af hudorme
- Blødende hud/ telangiectasia (udvidelse af blodkarrene)
- Infektion i øregangene (ubehagelig lugt)
- Betændelse i øjenlågeskanterne (bag og/ eller foran)
- Hudinfektioner fremkaldt af mikroorganismer (anaerobe bakterier, streptokokker og lignende)
De steder, der er udsat for infektion, omfatter primært områder nær større mængder talgkirtler. Det er:
- området omkring næsen o inde i denne
- området omkring kindbenet
- hovedet
- panden
- øjenlågene (betændelse for og bag)
- hagen
- hals/ nakke
- brystkassen
- ryggen
- skuldrene
og også:
- ydre øregang
- området omkring brystvorterne
- Kønslæberne, penis, anus.
Opståen
Hårsækmider findes på alle breddegrader og i alle klimazoner, herunder også i polarregionerne. Det er en af omkring 30.000 midetyper, som er kendt af videnskaben, og som er glimrende til at indrette sig efter klimaet, lever tæt på mennesket, og i tilfælde af hårsækmiden snylter den direkte på kroppen. De enkelte mider kan overføres med støv, ved direkte kontakt med bærere, eller ved at anvende den samme kosmetik, håndklæder, tøj og lignende. Snylteren kommer særlig let ind i fedtede overflader, hvorefter den trænger ind i hudporerne, hvor den begynder sin rejse.